01
01
01
01
01
HARLEY-DAVIDSON CLUB OF DENMARK
Distrikt 4, Nord
hdcn.dk / Om Distrikt Nord / Kolonnekørsel

KOLONNEKØRSEL.

Tilbage

Kolonnekoesel

Det er både fascinerende og sjovt at køre på motorcykel i en gruppe og det ser flot ud, men det er bestemt ikke ufarligt.
Derfor er det vigtigt, at følge få enkle retningslinjer. 
Indtag en zigzag formation under kørslen.

Den forreste kører placerer sig altid nærmest vejens midte.

Ved en vejudmunding, et kryds eller andet, klapper man zigzagformationen sammen, ved at højremanden kører op på siden af venstremanden. Derved bliver det lettere for gruppen at komme i gang igen og komme samlet over vejkryds. I nogle tilfælde kan man vælge at lade hjælpekørere lukke af, så der er fri passage.

Afstanden afhænger af hastighed og især forholdene.
Oftest vil det passe med en afstand på godt 15 meter ved 60 km/t.

Hold altid din plads i kolonnen under kørsel.
Skift ikke side. Får du lyst til at skifte plads, så gør det under en pause.

Det er dog meningen, at kolonnen skal "pakkes sammen" i det tilfælde, at en kører forlader sin plads (f.eks. drejer fra som hjælper ved et kryds). 
Bagerst kører en opsamler, som hjælper, hvis nogen får problemer.

Tegngivning til de bagvedkørende er en god ide.

Det kan være ved passage af parkerede biler i vejsiden.

Lad venstre arm "stritte" lidt, hvis du kører udenom en forhindring, der er på din højre side.

Det kan også være godt med tegngivning, hvis der er dårligt underlag, som f.eks. spildt korn, grus osv. på belægningen, hvor det handler om at få nedbragt hastigheden. Husk altid at køre så sikkert som muligt!